Når sprog går online

Sociale medier og sprog er udkommet på forlaget Samfundslitteratur

I dag er sociale medier en selvfølgelighed i de flestes liv. Danmark er faktisk et af de mest digitaliserede lande i verden, og danske sprogbrugere er derfor mere eller mindre tvungne til at navigere sprogligt online. Kommunikationsplatforme som for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat, der under et samlebegreb kaldes 'sociale medier', er i dag en central del af de fleste menneskers sociale relationer. At omtale sociale medier som 'nye medier' giver derfor ikke længere et helt retvisende billede af vores kommunikative virkelighed. Vi er efterhånden godt bekendt med at navigere socialt og sprogligt på de "nye" medier.

Vores sproglige repertoirer anvendes og tilpasses løbende til de kommunikative kontekster, vi indgår i – og i dag krydser disse kontekster hele tiden online- og offline-sammenhænge. Et almindeligt menneskes hverdagskommunikation vil derfor som oftest gå på tværs af tale, skrift og audiovisuelle ressourcer. Man bruger forskellige sproglige udtryk afhængigt af, om man for eksempel taler med sin kæreste, sms'er til sin mor, snapper til en veninde eller kommenterer noget på Facebook. Det udfordrer vores forståelse af fænomener som sprog og sprogbrug og påvirker den måde, vi taler om sprogvidenskabelige koncepter som tekst, tale og social interaktion.

At undersøge online sprog

I en ny bog tager en række sprogforskere fat på at undersøge dansk sprog på de sociale medier. Bogen hedder Sociale medier og sprog og har til formål at undersøge og demonstrere mulighederne for at anvende allerede eksisterende sproglige analysemetoder til at forstå kommunikation på sociale medier.

I bogens ti kapitler introduceres læseren til alt fra dialektforskning til rent billedbaseret kommunikation. Selvom online kommunikation er kommet til længe efter mange traditionelle sproglige forskningsområder som for eksempel funktionel grammatik, genrestudier og sproglig etnografi, betyder det ikke, at sådanne tilgange ikke kan bruges til at analysere det sprog, vi bruger og møder på sociale medier. Kommunikationen på de sociale medier består og drives af sprog i brug. Ordene, deres sammenhænge og betydninger fungerer, fordi de er forankrede i en større kulturel kontekst med visse regler for brug og betydning. Sociale medier tilbyder således ikke et rent vakuum for ny sproglig interaktion, men trækker på mange genkendelige strukturer, som giver et godt afsæt for at benytte allerede eksisterende metoder.

Samtidig byder de sociale medier også på nye muligheder, der kan udfordre traditionelle sprogvidenskabelige analysemetoder. For eksempel kan man 'hacke' sig til nye talerpositioner ved at tale fra fiktive profiler eller skrive fra andres profiler og dermed påtage sig andres talerposition. Det ser vi i et af kapitlerne, når en ung dreng legende skriver til en pige i klassen fra sin vens SnapChat-profil med henblik på at drille og flirte.

På de sociale medier kan man også give en overvejende talt sproglig varietet skriftlig form, som når en sønderjysk kroejer anvender sønderjysk dialekt på sin Facebook-side i markedsføringen af kroen. Sociale medier kan også anvendes til at skabe bredere fora for det, vi ellers opfatter som intimt og privat. Det sker for eksempel, når sygdomsramte finder sammen på netdoktor.dk og rådgiver hinanden og dermed udfordrer de sundhedsfaglige autoriteter, eller når mennesker ramt af dødsfald i den nærmeste familie mindes deres afdøde gennem kontinuerlige Facebook-opslag og på den måde skaber alternative sørgeformer til de mere traditionelle dødsannoncer i aviser.

De sociale medier giver også mulighed for at benytte nye analysemetoder ved at stille store mængder data til rådighed, såkaldt 'big data'. Dialektforskningens interesse for sproglig variation kan nu undersøges igennem algoritmebaserede analyser af store mængder skriftsproglige data fra Twitter-brugere over hele landet og dermed give afsæt for at undersøge sproglig variation og forandring på en ny måde.

Alle disse temaer tages op i bogen Sociale medier og sprog, der giver et bud på, hvordan sprogforskning kan se ud i en online medieret verden.

Bogens indhold

1. Introduktion – Sprog og sociale medier
   Kristine Køhler Mortensen & Andreas Candefors Stæhr
2. Sociolingvistik – Dialektbrug på tværs af online- og offlinekontekster
   Malene Monka
3. Funktionel grammatik – Grammatik i de sociale medier
   Tanya Karoli Christensen, Torben Juel Jensen & Andreas Candefors Stæhr
4. Genre- og kontekstanalyse – Verbale kortformer i ungesdigitale tekster og skoletekster
   Marianne Rathje
5. Computersociolingvistik – Metoder til visualisering afregional variation i sociale medier
   Dirk Hovy & Pia Quist
6. Konversationsanalyse – Sygdom på nettet
   Elisabeth Muth Andersen
7. Multimodalitet – Venskaber på tværs af billeder og tekst
   Kritstine Køhler Mortensen
8. Sproglig etnografi – Sociale medier og kommunikativrefleksivitet
   Andreas Candefors Stæhr
9. Kritisk diskursanalyse – Sorgbearbejdelse på Facebook
   Michael Nebeling & Tobias Raun
10. Verden har forandret sig – De sociale medier og sproget
    Frans Gregersen

Kristine Køhler Mortensen & Andreas Candefors Stæhr