Tryk som dialektforskel

På Fyn og til dels i Sønderjylland har der været – og er til dels stadig – en tendens til at trykket i sammensatte ord er på andet led. Det skal ikke forstås sådan at andetledstryk ikke kendes i andre dialekter eller i standarddansk. Vi siger alle langˈfredag, rødˈbede, skarnˈtyde, hvor tegnetˈ angiver, at trykket ligger på den efterfølgende stavelse. Og selv om det hedder ˈuheld, ˈulykke, ˈmistanke, siger vi uˈheldig, uˈlykkelig (og flere andre ord med u-) og misˈtænkelig. Det gør fynboerne også, men især tidligere kunne de også sige byˈende, Skovsˈende (personnavn), garnˈvinde, gråˈbynke, skovˈmærker, stenˈdys.

Tydeligst og mest levende er tendensen i stednavne, hvor der kan være tryk på andet led fx i Bolˈbro, Voldˈbro, Lumˈby, Næsˈby, Radˈby, Stærˈmose, Gamˈtofte, Salˈtofte, Vedˈtofte og Voldˈtofte. Der er også mange stednavne med andetledstryk i Sønderjylland, men til forskel fra Fyn er det sjældent sognenavne. Langt de fleste er navne på huse og gårde eller på små lokaliteter som Damˈende ved Haderslev Dam, og der er kun to sognenavne: Gråˈsten og Lysˈabild.

Det er ikke lykkedes at finde faste regler for hvilke sammensætninger der kan have tryk på andetleddet.

De øvrige trykforskelle jeg vil komme ind på, er forskelle i sætningstryk.

Nordjyske trykstærke præpositioner

I standarddansk og i de fleste dialekter er både en- og tostavede præpositioner normalt trykløse. Det hedder i ˈbyen, på ˈbordet, efter ˈaftale, over ˈvejen, under ˈjorden, og verbet mister også sit tryk, hvis det betegner noget mindre væsentligt: gå i ˈseng, løbe på ˈskøjter, køre over (dvs. via) ˈHerning, drikke under ˈbordet.

Dette såkaldte enhedstryk har en mere begrænset anvendelse i Ålborg og Nordjylland i øvrigt, hvor tostavede præpositioner altid betones. Det hedder derfor gå i ˈseng, sætte på ˈbordet som i resten af landet, men køre ˈover ˈHerning, drikke ˈunder ˈbordet med tryk på henholdsvis over og under. Ifølge den nordjyske trykregel betones enstavede præpositioner som for, fra, i, med, på kun når de står foran en tryksvag stavelse. Derfor hedder det jeg tog med ˈtoget, men jeg kom ˈmed det forˈkerte ˈtog, han købte den for ˈto ˈkroner, men han købte den ˈfor et par ˈkroner.

Udvidet brug af enhedstryk i vestdansk

Enhedstryk er også normalt i faste forbindelser som gå ˈhjem, ligge ˈstille, rende ˈvæk, sidde ˈfast, stå i ˈstampe.

Vest for Store Bælt er reglen udvidet til også at gælde forbindelser som gå og ˈvrøvle, ligge og ˈgræde, rende og ˈføjte, sidde og ˈdrømme, stå og ˈsnakke, hvor vægten ikke ligger på om man går, ligger, render, sidder eller står, men på den aktivitet det næste verbum udtrykker. Der er ikke meget forskel på indholdet af han går og ˈvrøvler og den simple konstatering: han vrøvler.

På Sjælland vil man derimod betone begge verber: han ˈgår og ˈvrøvler, han ˈstår og ˈsnakker, han ˈsidder og ˈlæser.

Forstærkende da på Fyn

Hvis man i en sms spørger en fynsk lystfisker om han fangede noget, og han svarer "Jeg fik da nogen stykker", så er man lige vidt, så længe man ikke kender trykfordelingen. "Jeg ˈfik da nogen ˈstykker" betyder at fangsten var meget beskeden, mens "Jeg ˈfik ˈda nogen ˈstykker" fortæller om en mere vellykket fisketur.

I Ømålsordbogen kan man finde eksempler fra Sydfyn og de sydfynske øer på et forstærkende da i forbindelser som så skulle vi hugge ˈda et stykke bagved (Sydfyn), der var en grusom stads jo ˈda et lille stykke tid (Langeland), men uden at der gøres opmærksom på at da altid er trykstærkt når det bruges på denne måde.

Denne brug af trykstærkt da er velkendt også på resten af Fyn, især i forbindelser som ˈda noget (temmelig meget), ˈda et stykke (et temmelig langt (ell. stort) stykke). Om det et endnu et eksempel på en fynsk-sønderjysk forbindelse som beskrevet i januar-klummen og februar-klummen, skal jeg lade være usagt, men mistanken melder sig, for i visse jyske dialekter, især sønderjysk, kan endda bruges forstærkende i forbindelser som endˈda nogle år (en hel del år), endˈda lidt regn (temmelig meget regn) – som det fremgår hvis man slår "endda noget" op i Jysk Ordbog.

Inge Lise Pedersen