Multietnolekt - gadesprog

Hvor etnolekt forbindes med én etnisk gruppe, er multietnolekt en sproglig varietet, som har baggrund i etnisk blandede miljøer. I Danmark er multietnolekt altså betegnelsen for en sprogvarietet, der associeres med blandede grupper af sprogbrugere, som har andre sprog end dansk som førstesprog.

Hyppigt i København og Århus

Der er en del, der tyder på, at mange unge i København og i Århus kender til og selv bruger multietnolekt, fordi de er vokset op i blandede miljøer, hvor sprogbrugerne har forskellige etniske baggrunde og dansk som fællessprog.

Eksempel på multietnolekt

I en bus på vej fra Avedøre til Københavns Hovedbanegård kan man høre følgende samtale mellem to 16-årige danske unge:

Ahmed: wallah jeg siger min storebror han skylder mig 700 koner jeg skal have 350 i dag og 350 om to uger. I got paras. Skal du til den der fest på fredag?

Mehmet: mm.

Ahmed: wallah mand jeg siger dig efter den der tur jeg tænker bare på fest og kIz.

Wallah, paras og kIz - underligt, uforståeligt og frastødende?

Mange ville nok blive forundrede og spidse ører en ekstra gang, hvis de lyttede til Ahmed og Mehmets samtale.

Ikke bare ordene wallah, paras og kIz virker usædvanlige, også udtalen adskiller sig fra hvad man normalt ville forbinde med ung københavnsk udtale.

Både Ahmed og Mehmet er født og opvokset i Danmark. Ahmeds forældre kommer fra Marokko, og hans modersmål er berberisk. Mehmets forældre er kurdere fra Tyrkiet, og de taler kurdisk hjemme. 

Når Mehmet og Ahmed taler med hinanden, er deres fællesprog dansk. Men som man kan læse af eksemplet ovenfor, er det til tider et dansk, der afviger fra standarddansk.

De, der møder denne type sprogbrug for første gang, oplever den måske som underlig, uforståelig og muligvis en anelse frastødende.

For andre er den dagligdag, og der er grund til at regne med, at Ahmed og Mehmets måde at tale dansk med hinanden på er kendt og udbredt i København.

Der er nemlig noget, der tyder på, at København har fået - eller er ved at få - en ny talesprogsvarietet.

En såkaldt multietnolekt, som ikke bare kan forklares som dårligt tilegnet dansk, men som har egne, standardafvigende ord og normer for udtale, bøjning og ordstilling.

Almindelige sproglige træk ved multietnolekt

• Morfologi (genusforenkling). "Den dér projekt"; "den dér blad".

• Syntaks (ligefrem ordstilling). "Efter den der tur, jeg tænker bare på fest og kIz"

• Leksikon (Ord) 

ew = kurdisk/tyrkisk, bruges hvis man vil i kontakt, f.eks. ”ew du der” 
lan = tyrkisk, bruges som 'mand' på dansk, f.eks. "kom nu lan" 
kIz = tyrkisk, betyder pige 
para = tyrkisk, betyder penge, (engelsk flertalsendelse; paras) 
wallah = arabisk, jeg sværger, bruges forstærkende
wallah billa = arabisk, jeg sværger ved Gud, bruges forstærkende

• Fonetik (udtale). Stød, tryk, langvokalforkortelse og intonation.

Intet eksotisk nyt fænomen

Der er ingen grund til at tro, at der er noget som helst underligt eller eksotisk ved multietnolekt.

Tilsvarende fænomener kendes fra andre lande i Europa – ja, faktisk i hele verden hvor mennesker med forskellige sprog mødes.

Multietnolekt i Aarhus

Det er ikke kun i København, at vi kender til et fænomen som multietnolekt. I Aarhus færdiggjorde Mette Vedsgaard Christensen i 2012 sit ph.d.-projekt om unges sprog i Gjellerupparken, 8220, 8210: Sproglig variation blandt unge i multietniske områder i Aarhus.
Læs Mette Vedsgaard Christensens artikel "Wallah det er fucked up det her" (2002) i Magasinet Humaniora.

---

Læs mere om multietnolekt

Skandinavien: 
Kotsinas, Ulla-Britt 1988: Rinkebysvenskan – en dialekt ? Linell m.fl. (red.): Svenskans Beskrivning 16. Linköping: Tema Kommunikation, Universitetet i Linköping. 264-278.

Fraurud, K. & Bijvoet, E. 2004: Multietniska ungdomsspråk och andra varieteter av svenska i flerspråkiga miljöer. I K. Hyltenstam & I. Lindberg (red.), Svenska som andraspråk. Lund: Studentlitteratur, 389-417.

Hansen, Gert Foget & Nicolai Pharao 2005: Prosodiske aspekter af et- og tosprogede unges københavnsk. I Danske Talesprog. Bind 6. Nordisk Forskningsinstitut, afd. f. dialekt forskning. København: C.A. Reitzels Forlag.

Hansson, Petra & Gudrun Svensson 2004: Listening for "Rosengård Swedish". I Branderud, Peter & Hartmut Traunmüller (eds.): Proceedings FONETIK 2004, The Swedish Phonetic Conference. Stockholm: Department of Linguistics, Stockholm University . 24-27.

Quist, Pia 2000: Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer. Danske Talesprog. Bind 1. Institut for Dansk Dialektforskning. København: C.A. Reitzels Forlag. 143-212

Quist, Pia 2005: Stilistiske Praksisser i Storbyens Heterogene Skole. En etnografisk og sociolingvistisk undersøgelse af sproglig variation. Ph.d.-afhandling. Nordisk Forskningsinstitut, afd. for dialekt forskning. Københavns Universitet.

Christensen, Mette Vedsgaard 2003: Etnolekt i Århus Vest. Morfologiske, syntaktiske og pragmatiske træk. I Rapport fra MUDS 9. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.

Christensen, Mette Vedsgaard 2004: Arabiske ord i dansk hos unge i multietniske områder i Århus. I Dabelsteen & Arnfast (red.): Taler de dansk? Aktuel forskning i dansk som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed, bind 37. Københavns Universitet.

Tyskland og Holland: 
Cornips, Leonie 2002: ‘Etnisch Nederlands’ in Bennis, H., G. Extra, P. Muysken, J. Nortier (eds.): Een buurt in beweging. Talen en culturen in het Utrechtse Lombok en Transvaal. Aksant, Amsterdam 285-302

Dirim, Inci & Peter Auer 2004: Türkisch sprechen nicht nur die Türken: über die Unschärfebeziehung zwischen Sprache und Ethnie in Deutschland. Berlin: Walter de Gruyter.

Nortier, Jacomine 1999: Street language in the Netherlands . UNO, Vatnahalsen, Bergen, Norge.