Hvad er forskellen på sprog og dialekt?

At man kalder noget et sprog og noget andet en dialekt, er der altid en politisk og historisk baggrund bag. Der ligger med andre ord ikke en naturlig grænse i sproget selv. I nogle sammenhænge ville dansk og svensk således blive opfattet som to dialekter af det samme sprog.

Intet naturligt sprogligt skel mellem dansk og svensk

Grænser mellem forskellige dialekter er et spørgsmål om hvilke kriterier, man definerer sit snit efter. Ligeledes er kriteriet for, hvornår noget betragtes som et sprog og noget andet som en dialekt også en menneskelig beslutning. Der ligger ikke en naturlig grænse i sproget selv.

De sproglige forskelle mellem dansk og svensk er ikke større, end at de i andre sammenhænge (f.eks. i en afrikansk eller asiatisk sammenhæng) ville blive betragtet som to dialekter af det samme sprog.

Grænsen mellem fx dansk og svensk er med andre ord historisk og politisk bestemt, mere end den er sproglig.

At Øresund dermed udgør den fysiske grænse mellem dansk og svensk sprog, skyldes Danmarks og Sveriges historier som adskilte og selvstændige nationalstater.Det er Danmarks og Sveriges historier som adskilte og selvstændige nationalstater, der er årsagen til, at grænsen mellem svensk og dansk går ved Øresund.

Gradvise overgange mellem verdens sprog

Overgangene mellem sprog og dialekter skal forstås som et kontinuum, dvs. overgangene er gradvise.

Alle mennesker i verden har forskellige måder at tale på. Alle verdens sprog deler vi ind i forskellige sproggrupper (se sproghistorie) og i (national)sprog, som vi så igen inddeler i dialekter: Verdens sprog ~ Nationalsprog ~ Dialekter.

Opdeling følger øjnene, der ser

Det sproglige kontinuum er et udtryk for vores måder at anskue verden på. Det er os mennesker, der gennem historien har lært os selv at betragte den sproglige virkelighed på denne måde, fordi vi gerne vil inddele og systematisere hvad, der ellers kunne forekomme som et sammensurium af forskellige måder at tale på.

Grænserne mellem forskellige nationalsprog, mellem nationalsprog og dialekter, og mellem forskellige dialekter, eksisterer dog ikke i verden som faste og entydige størrelser.

Det er os mennesker, der definerer dem. Her spiller historiske, sociale, kulturelle og politiske forhold ind.

Dialekt som afvigelse fra normen

I Danmark er vi vant til at tænke på dialekt som noget, der afviger i forhold til et standardsprog, nemlig til standarddansk. Standardiseringen af dansk inden for Danmarks grænser er en del af sproghistorien.

Historien om det danske sprogs standardisering er også historien om, hvorfor det blev københavnsk, der i praksis kom til at blive modellen for standarddansk - det som andre også kalder rigsmål eller rigsdansk.

"Københavnere taler ikke dialekt"

Den sjællandske og københavnske dialekt blev modellen for først det skrevne standardsprog og siden det talte sprog. Den retskrivning, der undervises i i alle skoler i hele landet, bygger i dag på københavnsk.

At mange københavnere ikke selv mener, at de taler dialekt, er derfor ikke så mærkeligt, for de er jo vant til, at deres eget sprog er det "normale", dvs. det man lærer i skolen.

Uden for København har mange mennesker dog haft en helt anden erfaring med standardsproget og sproget i skolen - se fx den dialekttalendes dilemma.

Regionalsprog som udtyndet dialekt

De helt traditionelle dialekter er døde og borte, mener mange dialektforskere. Men selvom man ikke længere kan høre forskel på f.eks. nord- og syddjurslandsk, kan man godt høre, at en person, der er født og opvokset på Djursland, taler jysk - og måske også østjysk. Der er nemlig stadig regionale forskelle på vores måder at tale på i Danmark.

De (fra dialektforskerens perspektiv små) forskelle, der er mellem f.eks. øst- og vestjysk, har i dag mest med udtalen at gøre. Fx varierende intonation, tryk og stød. I stedet for at tale om dialektforskelle, kan man tale om regionale forskelle og regionalsprog. Nogle mener, at regionalsprog er udtyndet dialekt.

Regionalsprog ligger som begreb et sted i kontinuet mellem standardsproget på den ene side og dialekter på den anden: Standardsprog ~ regionalsprog ~ dialekter.

Læs mere om regionalsprog

Ejskjær, Inger, 1964: Regionalsprog og lokalt vestjysk regionaldansk. I Dialektstudier 7. København: Schultz