Anna og jeg – mig og Anna

Tidligere havde dansk fire kasus: nominativ, akkusativ, dativ og genitiv – ligesom tysk, islandsk og færøsk har det i dag. Både substantiver, adjektiver og pronominer havde kasusbøjning. Men i nyere dansk bøjes altså kun de personlige pronomener, og der skelnes ikke længere mellem akkusativ og dativ, som nu er faldet sammen i oblik kasus. Formerne i oblik kasus svarer dels til gamle akkusativ-former (fx mig, dig) og dels til gamle dativ-former (fx ham, hende).

Nominativ	jeg	du	han	hun	vi	I	de
Oblik	mig	dig	ham	hende	os	jer	dem

Brugen af nominativ og oblik kasus er kompliceret. I moderne rigsdansk kan den beskrives med to konkurrerende regler:

• Traditionel regel: Subjektet er i nominativ, alle andre led er i oblik kasus.
• Alternativ regel: Subjektet er i oblik kasus, når det indgår i en helhed med andre ord, ellers er det i nominativ.

Med den alternative regel hedder det altså eksempelvis:

1. Så havde Anna og mig vasket op
   (da de to sideordnede subjekter udgør en helhed)
   
2. Ham der kommer dér er min broder
   (da subjektet og den bestemmende sætning udgør en helhed)
   
3. Hende dér lå i vuggen dengang
   (da subjektet og det bestemmende adverbial udgør en helhed)

Med den traditionelle regel hedder det derimod:

1. Så havde Anna og jeg vasket op
   
2. Han der kommer dér er min broder
   
3. Hun dér lå i vuggen dengang

Den alternative regel opstod for omkring 200 år siden. Den var almindelig i nørrejysk i begyndelsen af 1800-tallet, men kom først ind i københavnsk – og dermed rigsdansk – i slutningen af 1800-tallet. Det skal her illustreres med den sideordnede forbindelse (Anna og jeg / Anna og mig, eller med omvendt rækkefølge: jeg og Anna / mig og Anna).

Nørrejysk

Allerede i den ældste grammatik over nørrejysk (Bloch 1837) finder man den alternative regel:

for ham o waa Præstes Søn di waa no saa møj gue Venner (s. 59)
Mæ o mi Kuen vi sood o vidst ett … (s. 69)

Og lignende eksempler gentages i de følgende grammatikker, fx hos vestjyden Varming (1862) § 367 og nordjyden Jensen (1897-1902) § 473.

I jyske tekster er den alternative kasusbrug almindelig. Dog har de gamle jyske skribenter med pseudonymerne Laust Skalle (f. 1794) og Søren Yd (f. 1795) endnu den traditionelle kasus:

… saaæ no baadde han aa mi Kuen (sagde nu både han og min kone)
hva han aa mann Anner mjenner (hvad han og mange andre mener)

Men lidt yngre skribenter har som regel alternativ kasusbrug. Fx A.S. Træden (f. 1819):

meg og Peder har sent Brev til eder

og Johanne Bøgild (f. 1829):

mæ aa Mads hol møj a hinaahn (mig og Mads holdt meget af hinanden)

Hos Thomaskjær (f. 1841) har jeg fundet 40 eksempler på alternativ kasusbrug, men kun 1 eksempel på traditionel.

De fleste skribenter har pronomenet forrest i sideordningen (mig og NN), men nogle skribenter foretrækker pronomenet til sidst (NN og mig).

I optegnelser og båndoptagelser fra Nørrejylland er den alternative kasusbrug helt almindelig.

Sjællandsk

I sjællandsk ser billedet helt anderledes ud. Her er den traditionelle kasusbrug almindelig i tekster, optegnelser og båndoptagelser, mens den alternative kun forekommer sporadisk. (Det kan ses i Ømålsordbogen under jeg).

Københavnsk

Ældre københavnsk omfatter to sociolekter: lavsocialt og højsocialt københavnsk, kaldet lavkøbenhavnsk og højkøbenhavnsk. I lavkøbenhavnsk kan man finde den alternative kasusbrug hos personer født i 1870erne, og den er almindelig hos personer født 1880-1900, men er dog sjældnere end den traditionelle kasusbrug.

I højkøbenhavnsk kan den alternative kasusbrug findes hos personer født efter 1920, men den bliver først almindelig hos personer født efter 1940. Og den traditionelle kasusbrug (Anna og jeg) findes stadig.

Det historiske forløb

Det kronologiske og geografiske billede tyder på, at den alternative sprogbrug har bredt sig fra Nørrejylland til København. Den kan være kommet ind i lavsocialt københavnsk med de mange lavsociale jyder, der kom til de københavnske arbejdspladser og arbejderkvarterer sidst i 1800-tallet. I 1890 var 10 % af Københavns befolkning født i Nørrejylland. Og i visse kvarterer og på visse arbejdspladser har procenten givetvis været højere.

Jysk havde ganske vist ikke høj status i København. Men mange tilflyttede jyder aflagde den jyske udtale, og dermed kan den alternative kasusbrug have lydt mindre jysk.

Sprogforandringer

Alt, hvad der afviger fra den norm, man selv følger – og måske er oplært med – kan genere én. Jeg selv siger Anna og jeg, og det generer mig, når andre siger mig og Anna. Men sproget udvikler sig hele tiden, og der vil altid være noget, der generer den ældre generation. Der har sikkert også været nogen, der beklagede sig, dengang man ændrede kasusbrug og begyndte at sige det er mig og er det dig, i stedet for det er jeg og er det du, som det oprindelig hed – og stadig hedder i svensk. Men man kan hverken forvente eller forlange, at ens egen sprogbrug skal være eneste gældende norm.

Karen Margrethe Pedersen

Emner