Den lille ø som er så tydeligt delt i to

At jysk lyder meget anderledes end fynsk og sjællandsk, er der vist ikke mange der finder mærkeligt, nok heller ikke at Storebælt udgør en dialektgrænse. Det vækker måske større undren at skellet mellem æ mand og manden, altså mellem foransat og efterhængt artikel, som er blevet kaldt den berømteste dialektgrænse i Danmark, løber lige midt gennem Jylland (se grænsen, trukket med sort streg, på dette kort hvor du også kan høre lydprøver). Og dog: Jylland er jo et stort område.

Men hvordan kan det gå til at cirka en fjerdedel af dialektkortene i Kort over de danske Folkemaal  fra 1912 skærer Samsø midt over og deler øen i en nordlig og en sydlig del, hvor talesproget har været så forskelligt at man må kalde det for to dialekter? Øen har jo dog en beskeden størrelse. Det vender vi tilbage til, men først lidt om forskellen på de to dialekter.

Lyt til et lydklip med dialekttale fra Nordby på det nordlige Samsø (0:46 min.). Se også udskrift af lydklippet og flere detaljer om optagelsen her.

Ikke så få forskelle

Den mest iørefaldende forskel mellem nord- og sydsamsisk er at vokalerne ö, ø og y mod nord er faldet sammen med æ, e og i, så det hed: græˀn "grøn", senda "søndag", eɫ "øl", neɫˀə "nylig", fåˈnewˀə "fornøjet", fri˙s "fryse", griˀn "gryn", bejˀ "by". På Sydsamsø hed det derimod gröˀən, sönda, øɫ, nøɫ ˀə, fåˈnøwˀə, fry˙s, gryjˀən, bøjˀ.

Forbindelsen -ang blev mod nord udtalt med å: gåɳˀ, låɳˀ,  ståɳˀ "gang", "lang", "stang", mens den mod syd blev udtalt som gaɳˀ, laɳˀ, staɳˀ, og "mand" hed månjˀ i Norby men ma˛jˀ i Sønderlandet. Ord med gammelt nn og nd blev i det hele taget udtalt med nasalering af vokalen + j mod syd: kwe˛jeren "kvinderne", mæ˛jˀən "mændene", wa˛jˀ "vand", mu˛jˀ "mund", mens man mod nord brugte palataliseret n (nj) i disse ord.

Hør lydklip med dialekttale fra Kolby på det sydlige Samsø (0:28 min.). Se også udskrift af lydklippet og flere detaljer om optagelsen her

Ordene her og der hed hi˙ə, di˙ə mod nord, men hæ˙ə, dæ˙ə på Sydsamsø. Mod nord kunne v- falde væk i ord som vogn der blev udtalt uˀən og dermed faldt sammen med ordet ovn. På Sydsamsø var v- bevaret, så det hed wuˀən.

I sydsamsisk var der klusilparasit i stedet for stød på i og u: nikj "ni", tikj "ti", uk "ud", mens det mod nord hed niˀ, tiˀ ujˀ.

Umiddelbart kunne man tro at samsingerne i nord med deres brug af i, e, æ for y, ø og ö, og hi˙ə, di˙ə blot havde holdt fast i nogle gamle former fjernt fra rigsdansk, mens man i Sønderlandet havde tilnærmet sig rigsdansk, men hvad så med sydsamsisk be˙˛j "binde", buˀə˛j "bånd", hvor man nordpå bruger nj? Eller klusilparasitformerne i sydsamsisk, mens man mod nord har stød som i rigsdansk? Den fordeling kan jo ikke forklares ved at henvise til at folk nordpå skulle være mere konservative.

Et skel der går – meget – langt tilbage

I Samsøs tilfælde bunder forskellene dybere. De skyldes til dels at Samsø oprindelig var to øer (foruden de små ubeboede i Stavnsfjorden), en mindre nordø og en større sydø. Nordby hede der forbinder de to dele, er opstået efter stenalderen, altså geologisk set en ung dannelse. Den lå i lang tid hen som lynghede, men blev beplantet i 1866, og dele af den er nu plantage. Nordby hede var ubebygget, og selv om den ikke udgjorde en egentlig hindring, vanskeliggjorde den samfærdslen, og der var næsten ikke noget samkvem mellem de to dele af øen. Det var fx meget sjældent at nord- og sydsamsinger giftede sig med hinanden.

Dertil kom at folk i den nordlige del orienterede sig nordpå mod Mols, mens man på Sydsamsø orienterede sig mod vest. Derfor ligner nordsamsisk molbodialekten en hel del, bl.a. har de været fælles om kun at havde de afrundede vokaler i, e, æ, mens sydsamsisk også havde y, ø og ö. På Sydsamsø havde man til gengæld en del træk fælles med dialekten i Hadsherred der ligger lige vest for Samsø.

De mange forskelle mellem nord og syd går efter alt at dømme langt tilbage og er resultatet af et samspil mellem geografiske, samfærdselsmæssige og etnografiske forhold.

Der er andre mindre øer med betydelige dialektforskelle, men de er oftest betydeligt yngre. Dem vender vi tilbage til en anden gang.

Inge Lise Pedersen