Om sociolekter

En sociolekt er en sprogvariant, der tales af en bestemt befolkningsgruppe. Sociolekter adskiller sig fra dialekter ved at være social-kulturelt forankrede i stedet for geografisk.

Betegnelser, der ender på '-lekt'

De forskellige sproglige betegnelser, der ender på '-lekt', er alle forsøg på at karakterisere en gruppe af sproglige træk (et sprogligt system kan man også sige) for en bestemt afgrænset gruppe af sprogbrugere.

Sprogforskerens afgrænsninger ligger til grund for sprogbetegnelserne, hvilket også understreges i forbindelse med dialektbegrebet. Og når det angår 'lekter', dækker det både over sprogforskerens afgrænsning af sproget og af hvilke mennesker eller sociale grupper, der regnes som brugere af 'lekten'.

'Lekter' - system i kaos

Alle jyder taler ikke nødvendigvis det, vi kalder jysk. Nogle unge taler som voksne. Nogle voksne som unge. Kvinder som mænd, hvide som sorte osv. osv. Dertil kommer, at vi alle sammen skifter sprog fra situation til situation. Alligevel er 'lekt'-betegnelsen nyttig, når vi vil have overblik over dansk i Danmark. Der er nemlig system i kaos.

Sprog er knyttet til sociale grupper

Alle mennesker indgår i sociale grupper af forskellig slags – og det er i disse grupper, man lærer sprog og udvikler sprog.

Man tilhører ikke nødvendigvis de samme grupper et helt liv igennem, men man er altid medlem af en eller flere grupperinger.

Gruppetilhørsforhold kan signaleres ved at overholde de sproglige spilleregler (sproglige normer), som gælder for gruppen.

En sproglig lagkage

En gruppe kan være knyttet til et bestemt sted i landet. Man kan for eksempel forklare, at en person i Skagen og en person i Tønder taler forskelligt ved at henvise til, at de er opvokset og bor forskellige steder i Danmark.

Man kan imidlertid også operere med forskellige andre grupper, som taler forskellige 'lekter' eller 'gruppesprog'.

Dialektforskerne – og sprogforskere generelt - studerer det danske sprogsamfund, men de fokuserer på forskellige ting, når de foretager undersøgelser:

  • Hvordan mennesker fra forskellige socialklasser taler forskelligt, undersøges af nogle forskere.
  • Forskelle mellem generationernes sprog, mellem unge og ældres sprogbrug, for at beskrive forskelle og ligheder mellem gruppernes måder at tale på, undersøges af andre.
  • Ikke-etniske danskeres sprogbrug er i fokus hos endnu andre sprogforskere, som undersøger, hvordan talesproget ser ud hos unge, der er vokset op i de moderne multikulturelle miljøer.

Det danske sprogsamfund kan sammenlignes med en lagkage, som sprogforskerne skærer på forskellige måder. Hvilke grupper, forskeren opererer med, afhænger af hvad vedkommende er interesseret i at finde ud af.

Sociolekt og social samfundsplacering

Sproglig variation har dialektforskere traditionelt beskrevet i forhold til geografisk sted.

Man kan imidlertid også beskrive sproglig variation i forhold til sprogbrugernes sociale placering i samfundet.

Den talendes sociale status er nemlig også tæt forbundet med dennes sprog. 

At mennesker taler forskelligt afhængig af hvilken socialklasse, de tilhører, blev vist i sproglige undersøgelser foretaget i 1960'erne, 70'erne og 80'erne.

Høj- og lavkøbenhavnsk

Barneleg på Nørrebro i 50'erne
Det er ikke ualmindeligt at høre folk fortælle at man før i tiden kunne høre forskel på sproget på Vesterbro, Nørrebro og Amagerbro. Nogle kaldte ligefrem forskellene for dialekter. Det har dog nok snarere at gøre med sociale og identitetsmæssige forskelle end med konkrete sprogtræk. Læs mere i denne klumme

Sprogforskere skelnede tidligere eksempelvis mellem københavnsk i højkøbenhavnsk middelklassesprog og lavkøbenhavnsk arbejdersprog. Forskellene var størst mellem de to sprog i første halvdel af 1900-tallet.

Lavkøbenhavnsk bruges i dag af unge fra alle sociale lag. Og kun hos ældre københavnere kan man stadig høre nogen forskel på høj- og lavkøbenhavnsk.

Andre steder i Danmark er tendensen, at de laveste sociale klasser har flest lokale former i deres sprog, og at de højere sociale klasser har færre lokale former i deres sprog. Jo højere socialklasse, jo højere på strå, jo færre lokale ord og former i sproget.

Læs mere om sociolekter

Om de københavnske sociolekter:
Brink, Lars & Jørn Lund, 1974: Udtaleforskelle i Danmark. København: Jul. Gjellerups Forlag.

Brink, Lars & Jørn Lund, 1975: Dansk Rigsmål. København: Gyldendal.

Jørgensen, Jens Normann, 1980: Det flade a vil sejre. En undersøgelse på sociolingvistisk grundlag af visse københavnske sprogforhold. I SAML 7. 67-124.

Om Nyboder (på engelsk):
Gregersen, Frans & Inge Lise Pedersen 1991b: The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics, Part 1 & 2. København: C.A. Reitzels Forlag.