Unges sprog

Unges sprog har til alle tider forarget og virket provokerende på voksne, og i dag er det bl.a. pædagoger og lærere, der smælder over at unge taler grimt og respektløst.

"Når eleverne snakker med hinanden, så bruger de fuck i hver anden sætning. Det vil vi ikke acceptere her.[…] De unges sprog i dag er helt uacceptabelt." - Skoleleder i Esbjerg, 2006.

Hvis du selv er ung og læser dette: Historien viser os, at der er al mulig grund til at tro, at også du, lad os sige om 20 år, vil have visse forbehold over yngre menneskers måder at tale på.

Uanset alder har sprog signalværdi. Vi taler på samme måde som nogle og anderledes end andre – både inden for egen generation og på tværs af generationer.

Fuck dig
Unge sprogbrugere har gerne et nuanceret syn på, hvornår de skal taler "pænt" eller "grimt". Og mens de taler "pænt" til læreren, betyder det ikke nødvendigvis, at man er uvenner, hvis man taler "grimt" til hinanden. Måske endda tværtimod. Læs mere i denne klumme

Debat om unges sprog

Mindst tre klagepunkter er genkommende i den offentlige debat om unges sprog:

  • Unge sjusker med ord og udtale. Fx er det nogles opfattelse at unge ikke gider udtale ordene "ordentligt", de taler for hurtigt, og de ved ikke hvad fx en bjørnetjeneste "rigtigt" betyder. 
  • Unge taler groft og voldsomt til hinanden og til voksne. Det provokerer mange voksne at unge kan finde på at kalde hinanden for bøsse og møgkælling. 
  • Unge mandlige rappere bruger sexistiske og nedladende betegnelser om kvinder, fx luder, ho og bitch.

Det første punkt synes at være universelt. Til alle tider og alle steder i verden har man bekymret sig over "sprogets forfald" repræsenteret ved det, som opfattes som unges sjuskede sprogbrug. 

Det andet punkt synes at være blevet dette årtis store pædagogiske problem. Der har sjældent været så stor opmærksomhed på det, der opfattes som grov og krænkende sprogbrug.

Der er flere årsager til at dette pludselig fylder voldsomt i debatten, men det er årsager, der har med sociale ændringer at gøre mere end det har med sproglige ændringer. Der er ingen grund til at tro at børn og unge taler mere groft end tidligere.

Det tredje klagepunkt hænger sammen med det foregående - eller rettere, de to blandes ofte sammen. Det er dog vigtigt at skelne mellem den performede sprogbrug i fx raptekster og sprogbrug mellem unge i daglige samtaler. Siden Hanne-Vibeke Holst skrev sin debatskabende kronik om emnet, har mange kastet sig i debatringen.

Læs mere om unges sprog

J. Normann Jørgensen & Pia Quist: Unges sprog. Hans Reitzels Forlag 2008

Ulla-Britt Kotsinas: Ungdomsspråk. Udgivet af Hallgren & Fallgreni 1998.

I forbindelse med Køgeprojektet udgaves i 2002 en række artikler om unges sproglige praksisser. En del af artiklerne har fokus på flersprogede praksisser:

J. Normann Jørgensen (red.): De Unges Sprog. Artikler om sproglig adfærd, sproglige holdninger og flersprogethed hos unge i Danmark. Akademisk Forlag.


I 2000 afsluttedes et skandinavisk forskningssamarbejde om sprogkontakt og ungdomssprog i Norden (kaldet UNO), og det resulterede bl.a. i følgende udgivelser:

Ulla-Britt Kotsinas, Anna-Brita Stenström og Eli-Marie Drange (red.): Ungdom, språk og identitet. Udgivet af Nordisk Ministerråd, 1999

Ulla-Britt Kotsinas, Anna-Brita Stenström og Eli-Marie Drange (red.): Ungdommers språkmøter. Udgivet af Nordisk Ministerråd, 2000

I 2003 udgaves endvidere en kort oversigtsartikel på engelsk:

Janus Møller & Pia Quist: Youth Language in Denmark. International Journal of the Sociology of Language.159, 2003. Berlin: Mouton de Gryter. 45-55.