Lavkøbenhavnsk

Selvom undersøgelser af bevidste sprogholdninger viser, at lavkøbenhavnsk placeres lavest på dialekthitlisterne, viser undersøgelser af de underbevidste sprogholdninger, at lavkøbenhavnsk vurderes meget højt – både når det gælder status og solidaritet.

Fra Torvehallerne
 Lavkøbenhavnsk kædes ikke længere sammen med arbejderklassen, men signalerer i stedet ungdom, dynamik, uddannelse, job, prestige og succes. (Foto fra Torvehallerne, BNK)

De unges rigsdansk

Mange undersøgelser tyder på, at der blandt unge – specielt unge i byerne – findes en klar positiv (underbevidst) holdning til lavkøbenhavnsk. De unge tænker ikke straks: ”lav-status!”, når de hører lavkøbenhavnsk. Snarere tværtimod.

Den positive vurdering af lavkøbenhavnsk viser, at de unge simpelthen betragter sprog med lavkøbenhavnske træk som dansk rigsmål, som rigsdansk.

For de unge er højkøbenhavnsk ikke længere ’byens sprog’ og ’det trendy sprog’. Det er derimod lavkøbenhavnsk, som signalerer, at man tilhører den moderne, dynamiske storby.

Ungdom, prestige og succes - ikke arbejderklasse

Denne udvikling betyder, at lavkøbenhavnsk bliver en forkert betegnelse for denne dialekt. Den kædes ikke længere sammen med arbejderklassen, men signalerer i stedet ungdom, dynamik, uddannelse, job, prestige og succes. Kort sagt: Et moderne succesfuldt bymenneske.

Derfor kalder sprogforskere nu ofte lavkøbenhavnsk for ”ungt københavnsk” eller ”yngre københavnsk” – eller slet og ret: de unges rigsdansk.