Bevidste sprogholdninger

Når man spørger danskere om hvilke dialekter de kan lide, og hvilke dialekter de ikke kan lide, får man et indblik i deres bevidste sprogholdninger.

Typisk dialekt-rangorden

Holdninger til dialekter og dialekttalende er blevet undersøgt en del. Når man spørger danskerne direkte, ser man en generel opvurdering af dialekterne. Man synes, at dialekterne er yderst charmerende, og man er meget ked af, at de er ved at forsvinde.

Under foredrag rundt om i Danmark eller undervisning på universitetet beder dialektforskere ofte tilhørerne lave dialekt-hitlister. Opgaven lyder, at tilhørerne skal rangordne dialekter efter, hvad de bedst kan lide.

Meget ofte – nærmest altid – kommer der følgende rækkefølge ud af afstemningen:

  1. Rigsdansk (Højkøbenhavnsk)
  2. Dialekterne vest for Storebælt
  3. Dialekterne øst for Storebælt
  4. Lavkøbenhavnsk

Rigsdansk er det pæneste og det rigtigste - det er man enige om. Ligeledes at dialekterne er dejlige og bevaringsværdige. Og derudover er man enige om, at lavkøbenhavnsk er uskønt.

Holdningerne, disse undersøgelser finder frem til, er bevidste sprogholdninger. I disse undersøgelser ved deltagerne nemlig, at forskerne er interesseret i deres holdninger til sprog.

Amagertorv
Amagertorv i det indre København. Billede fra Wikipedia

Mener folk virkelig det, de siger?

Denne generelle opvurdering af dialekterne er således udelukkende et udtryk for, hvad folk mener, når de ved, at man undersøger holdninger til dialekter. Man kalder det derfor bevidste sprogholdninger.

Sprogforskeren Tore Kristiansen kalder værdihierarkiet ovenfor ”den herskende ideologi på området”.

Uoverensstemmelse med virkeligheden

En negativ holdning til lavkøbenhavnsk og en relativ positiv holdning til dialekterne er overordnet hvad, der fremkommer af disse undersøgelser.

Dette stemmer dårligt overens med to faktiske tendenser i den sproglige udvikling i Danmark. Vi ved nemlig, at:

  1. dialekterne forsvinder. Ingen steder i Danmark vokser nye generationer op og taler det lokale sprog, generationen før dem talte.
  2. træk fra lavkøbenhavnsk vinder frem blandt unge i hele Danmark.

De bevidste sprogholdninger ser altså ikke ud til at være alene om at styre den sproglige udvikling i Danmark.

En anden væsentlig faktor

Måske styrer de bevidste sprogholdninger kun en meget lille del, og holdninger, som ikke er særligt bevidste, eller som sprogbrugere ikke helt vil være bekendt at fortælle om, styrer en langt større del.

Disse kaldes underbevidste sprogholdninger.