Tosprogethed og andetsprog

Tosprogede er på mange måder i samme situation som talere af traditionel dialekt, idet de dagligt har brug for mere end ét sprog. Andetsprog betyder ikke, at det ene sprog er bedre end det andet. Det henviser blot til rækkefølgen af de tilegnede sprog.

Mange definitioner

Tosprogethed bliver defineret på mange forskellige måder. Og der findes uendelig megen forskning i hvad det betyder at være tosproget.

Den mest udbredte definition af tosprogethed er: "En sprogbruger er tosproget, når han eller hun i sin dagligdag har brug for mere end et sprog."

Disse sprog kan fx være dansk/engelsk, dansk/arabisk eller måske dansk/svensk.

Andetsprog

Begrebet andetsprog har ligeledes flere definitioner, men det henviser almindeligvis til den rækkefølge en sprogbruger har lært de sprog, han eller hun kan.

Andetsprog betyder til gengæld ikke, at det ene sprog er bedre end det andet.

Hvem er "de tosprogede"?

I Danmark bliver tosprogethed som oftest forbundet med indvandrere. Men i virkeligheden lever mange talere af gamle danske dialekter i en tosprogethedssituation.

Hjemme har man ét sprog, eller en kode, og ude et andet. For talere af traditionel dialekt skiftes der mellem dialekt og standard, og for talere af et andet sprog end dansk skiftes der mellem modersmål (f.eks. engelsk eller tyrkisk) og dansk som andetsprog. Det betyder, at rigtig mange danskere er dygtige og kompetente kodeskiftere.