Engelsk i dansk

Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn har lavet en undersøgelse af nye ord i dansk i perioden 1955-75. Undersøgelsen viste, at der var kommet ca. 4000 nye ord, hvis man ikke talte fagord med. Heraf skyldtes 81% påvirkninger fra engelsk. Det vil altså sige en overvældende dominans af engelsk.

Oversættelseslån: Nedtælling, frysetørret og 'hænge ud'

Det danske sprog tog dog ikke bare ’direkte lån’ fra engelsk som fx ’lobby’, ’hard ware’ og ’wide screen’.

Mange ord er ’oversættelseslån’. Det vil sige, at ordene er overført til dansk: ’count down’ er blevet til ’nedtælling. ’non-violent’ er blevet til ’ikke-voldelig’ og ’freeze dry’ er blevet til ’frysetørret’.

I de seneste år kan de unge også ’hænge ud’ sammen med vennerne på diskoteket. Det kunne man ikke for 10 år siden.

I 9 ud af 10 tilfælde, hvor ord kommer til dansk fra engelsk, er der tale om et oversættelseslån. I disse tilfælde er det engelske ord altså blevet oversat til dansk, inden det indgår i det danske ordforråd. Kun i 10% af tilfældene var der tale om, at ordene var ens på dansk og engelsk.

Dansk domænetab

Domænetab er et begreb, man ofte hører i det nye årtusinde, når diskussionen handler om import af engelske ord til dansk. På nogle områder, det man også kalder ’domæner’, erstatter det engelske sprog fuldstændig dansk. Derfor taler man om et domænetab. Dansk taber et domæne og engelsk overtager.

Eksempler på dette domænetab kan være videregående uddannelser som udelukkende foregår på engelsk.

Det kan være i EU hvor danske parlamentsmedlemmer bruger engelsk i sammenhænge, hvor dansk officielt er arbejdssprog.

Engelsk bruges også i reklamer og musik. Og megen videnskabelig litteratur, som udgives i Danmark, skrives på engelsk.

Specielt formanden for Dansk Sprognævn Niels Davidsen Nielsen har gjort sig til talsmand for dette synspunkt. Og han advarer mod at lade det danske sprog lide for mange domænetab.

Ingen grund til bekymring

Erik Hansen, som tidligere var formand for Dansk Sprognævn, er dog ikke enig i denne betragtning. I bogen Da lo hun så hjerteligt forklarer han, at der ikke er grund til bekymring.

Dansk har været under stærk påvirkning i 1000 år. Det forgår ikke så let. Derfor er der ”ingen grund til at tro at det danske sprog vil gå til grunde på grund af den sproglige indflydelse udefra”, mener Erik Hansen.

”Sprog er næsten umulige at udrydde”, fortsætter han. ”At en stor del af en befolkning kan to sprog (her dansk og engelsk) gør ikke i sig selv samfundet tosproget”, forklarer Erik Hansen, ”og det betyder ikke en trussel mod modersmålet”, fortsætter han. ”Tværtimod viser erfaringer at folk der er dygtige til et fremmedsprog bliver mere opmærksomme over for og mere omhyggelige med deres modersmål. Sådan vil det også gå i Danmark”.

Multietnolekt er et af de nye fænomener, som øget internationalisering fører med sig.

De døde dialekter

De traditionelle dialekter er døde. De dialekter, som blev beskrevet af sprogforskere på basis af materiale indsamlet i første halvdel af århundredet, tales ikke længere. Noget, der ligner, kan nok stadig høres hos en del ældre mennesker – specielt hvis de bor langt fra København. På dialekt.dk har vi samlet gamle dialekter, som du kan lytte til.