Det ældre nydanske samfund 1550-1700
Efterhånden slog det danske sprog igennem i den offentlige forvaltning og flere andre steder. Man begyndte at oversætte forskellige tekster fra latin eller tysk til dansk. Denne udvikling fandt sted fra omkring 1500.
Dansk fik højere status
Generelt vurderede man det danske sprog, modersmålet, langt mere positivt på dette tidspunkt i historien end tidligere. Man begyndte at skrive på det sprog, som befolkningen generelt beherskede bedst.
Modersmålet havde fået mere prestige og en højere status. Og af de fleste betragtedes dansk som et ligeså velegnet udtryksmiddel som latin.
Efter reformationen begyndte dansk at blive brugt også i kirkesammenhæng.
Det var også på dette tidspunkt, man så den første spæde teoretiske beskæftigelse med det danske sprog.
Dansk retskrivningsnorm
Sammen med bogtrykkerkunsten i reformationen kom de første forsøg på at etablere en dansk retskrivningsnorm. En norm for det danske skriftsprog.
Specielt Christian 3.s bibel fra 1550 indtog hæderspladsen som et af de bedste eksempler på normen for trykt dansk.
De trykte bøger viste, hvordan rigtigt dansk skulle se ud. De blev normerne for hvordan dansk skulle skrives i tekster vendt mod offentligheden.
Dansk talesprog, rigsdansk og korrekt dansk
Det danske talesprog blev livligt diskuteret i midten af 1600-tallet. Man diskuterede forskelle mellem tale- og skriftsprog, og man diskuterede, hvor det bedste dansk blev talt. Og de allerfleste var enige om, at det var på Sjælland.
Veluddannede københavneres sprog blev fra da af målestokken for hvad, der var godt dansk talesprog, og dermed for hvad, der var rigtigt og forkert.
At kunne tale denne dialekt, var vigtigt, hvis man ville blive til noget.
Dialekten blev kaldt "rigsdansk" og opstod primært i centraladministrationen.
Det sprog, de ansatte i centraladministrationen talte, lignede i meget høj grad hinanden. De mange ens træk i sproget for disse ansatte fungerede som markør af en særlig rigs-identitet og blev dermed til et rigs-sprog, til et rigsdansk. Dette rigssprog blev normen for det gode og "korrekte" danske talesprog.