Middelalder 1100-1550

Indførelsen af kristendommen i slutningen af 900-tallet betød en gradvis indførsel af latinsk sprog og skriftkultur. Latin blev det religiøse, lærde og især administrative sprog. Runeskriften blev fortsat brugt epigrafisk – også i kirken, og man skrev både dansk og latin med runer.

Et stadig mere skriftligt samfund

I perioden frem til ca. 1300/1400 levede de gamle runer og de latinske bogstaver fortsat side om side, men efterhånden som samfundet blev stadig mere skriftligt, og man begyndte at bruge de latinske bogstaver til dansk sprog, gik runerne af brug.

Jyske lov fra 1241 er skrevet på dansk – på folkesproget – og ikke på latin. Ellers var den ældre middelalder 1100-1350 overvejende et mundtlig offentlighedssamfund – dog med en begyndende skriftlig administration (kongebreve og testamenter) og skriftlig lovgivning.

Kulturelle forandringer og nye ord fra oldengelsk og latin

Der skete mange kulturelle forandringer i Danmark i løbet af middelalderen, og med til forandringerne fulgte behov for nye ord.

Mange af disse ord blev optaget fra andre sprog.

Ord vedrørende kirken, som ’præst’, ’kirke’ og  ’biskop’, lånte man ind i dansk fra oldengelsk. Disse ord stammede længst ude fra græsk.

Også ord fra uddannelsesområdet, blandt andet ’skole’, skrive’, ’pen’ blev lånt fra andre sprog. I dette tilfælde latin, hvorfra man også lånte ord som ’kansler’, ’nonne’, ’kloster’, ’tegl’ og ’rose’.

Påvirkning fra tysk

I løbet af middelalderen påvirkede det (neder)tyske sprog i høj grad det danske sprog. Årsagerne til denne påvirkning var blandt andet tyske adelsslægter, som indvandrede til Danmark, tyske handlende og håndværkere i landet og ikke mindst de konger som blev hentet til Danmark fra tysk område.

Fra tysk optog det danske sprog en række låneord, blandt andet en række håndværksbetegnelser som ’bødker’, ’skomager’, ’snedker’ og ’tømrer’.

Ord, som man allerede havde på dansk, blev erstattet af tyske låneord.

’Æde’ blev således til ’spise’, ’vorde’ erstattedes af ’blive’ og ’døn’ blev til ’lugt’.

Fra nedertysk lånte man ligeledes ord som ’fyrste’, ’ridder’, ’jomfru’, ’junker’, ’persille’ og ’purløg’.

Der låntes således ord fra mange sprog og om mange ting. Oftest stammede ordene fra latin eller nedertysk. I dag tænker man typisk slet ikke over, at disse ord ikke altid har været danske.

Dansk tog over efter tysk og latin

Generelt var tysk et højstatussprog og i en periode talte man tysk ved hoffet i Danmark.

Det offentlige anvendte latin, men begyndte i 1300-tallet at skrive på folkesproget. I første omgang betød det nedertysk, men fra Dronning Margrethes tid (1387) skrev man også på dansk.

I den yngre middelalder (1350-1550) brugte man i stigende grad dansk i administrationen, og man begyndte at bruge dansk som litteratursprog.