Fastelavn på ømål
Fastelavnsordene her er hentet i Ømålsordbogen som beskriver det sprog og den kultur der hørte til det danske landbo- og fiskersamfund cirka 1750-1945, med hovedvægt på tiden 1850-1920. Dengang levede over halvdelen af Danmarks befolkning på landet, og de fleste talte dialekt. Læs mere om Ømålsordbogen.
Fastelavn
De sidste dage før faste, der fejres som verdslige festdage. Fastelavnsfestlighederne i 1800-tallet omfattede både dyster, optog, lege og gilder med spisning og dans. Festlighederne varede i flere dage.
Fastegris
En gris født i fasten
At narre (én) fastelavn
At narre en i fastelavnen ved at få ham til at kigge eller gå forgæves efter noget. Den der lader sig narre bliver fastelavnsnar.
At ride fastelavn
Om at ride i optog fra gård til gård – eller hus til hus – i fastelavnen.
At synge fastelavn
Om at gå fra hus til hus og synge fastelavnssange og bede om penge eller lignende.
At løbe fastelavn
En fastelavnsleg blandt karlene. Gik ud på at løbe om kap til gildesgården
Fastelavnsbolle
En særlig slags bolle som bages og spises til fastelavn. Blev også brugt i legen ’bide til bollen’.
Fastelavnsris
Ris af kviste eller lignende. Pyntet med kulørte bånd, sløjfer eller papirsroser. Bruges i forskellige fastelavnsskikke. Blandt børnene var det fx en skik at ’rise forældrene op’ med et fastelavnsris fastelavns søndag.
At få fastelavnshug
Om de at få ris med et fastelavnsris.
Fastelavnsstads
Fastelavnsoptog.
Fastelavnsrytter
Om rytter i et fastelavnsoptog.
Fastelavnspapir
En særlig slags kulørt papir anvendt til pynt på personer og heste i fastelavnsoptoget.
Fastelavnsstok
En pyntet stok som man har med i fastelavnsoptoget.
Fastelavnsvægge
En særlig slags brød bagt til fastelavn. Rundt og fladt hvede- eller bygbrød.