Jul på ømål

Juleordene her er hentet i Ømålsordbogen som beskriver det sprog og den kultur der hørte til det danske landbo- og fiskersamfund cirka 1750-1945, med hovedvægt på tiden 1850-1920. Dengang levede over halvdelen af Danmarks befolkning på landet, og de fleste talte dialekt. Læs mere om Ømålsordbogen.

Juleaftensbrød

Brød der serveres juleaften - og hvoraf endeskiven ifølge folketroen skal gemmes.

Juleaftensgrød

Om sødgrød man får juleaften.

Juleaftensnadver

Aftensmad der spises juleaften.

Julealmisse

Om julerente til tjenestefolkene. "Tjenestefolkene fik Juleaften en stor cirkelrund Kage, hvorpaa de fik lov at stable Æbleskiver, Klejner og Pebernødder, saa mange der kunne være. Disse Gaver kaldtes julealmisse".

Julebal

Større selskabelig sammenkomst i julen, dels om sammenkomst med dans (især vist om forsamlingshusfester og lignende i slutningen af 1800-tallet), dels om sammenkomster alene med spisning og evt kortspil.

Julebesøg

Besøg i julen hos familie og naboer.

Julebisp

Navn på en juleleg. En karl bliver klædt ud i hvid skjorte og får en pind i munden med to lys i hver ende. De øvrige deltagere giver ham "offer" (fx æbler, nødder), imens der fremsiges et rim: "Her døber vi en julebisp og han skal hedde grånobes, her har vi os en julebisp, den gi'er vi Nødder og Æbler (udtales ævle), men den vi havde i fjor, den gav vi Død og Djævle."
Hvis Julebispen ikke får et tilstrækkeligt offer af en deltager, skal denne kysse julebispen, eller bispen slår deltageren med en våd karklud.

Julebrød

I. Et lille hvedebrød som børn får som gave i forbindelse med julebagningen.
II. Om et brød (det første i bagningen eller det pæneste) der ligger på bordet hele julen for at man ikke skal mangle brød næste jul.
III. Om bagværk der bages til jul.

Julebud

Sammenkomst med spisning i juletiden for familie og venner.

Julebuk

Karl der optræder maskeret ved julestuer og laver løjer eller forsøger at gøre folk bange. Nogle steder er karlen udklædt som Fanden med horn i panden. Skikken er kun bevaret få steder efter 1850, og går helt af brug i slutningen af 1800-tallet.

Juledukke

Et lille stykke hvedebrød af form som en dukke, der bages til jul som gave til små piger.

Juleflue

Flue der overlever i stuerne om vinteren. Ifølge folketroen må julefluen ikke slås ihjel, fordi den bringer lykke eller penge.

Juleged

Figur i julestueleg med uvis funktion.

Julehakkelse

Hakkelse der skæres til at blive brugt som foder i juledagene, hvor man ikke må skære hakkelse.

Julehest

Et lille stykke hvedebrød af form som en hest, der bages til jul som gave til små drenge.

Julehøst

Om almisse (madvarer og lignende) som de fattige børn får til jul af præsten.

Julekalente

Sammenkomst på en gård juledag for den nærmeste familie.

Julekål

Planten skvalderkål

Juleleg

Ungdomsgilde i julen. De unges gilder i julen (og tiden efter) var oprindelig sammenkomster uden musik, hvor underholdningen var leg. Men i begyndelsen af 1800-tallet afløstes legene helt eller delvist af dans. Gilderne afholdtes på skift på de enkelte gårde, og udgifter til musik mm. betaltes af karlene på sammenskudsbasis. Julegilder af denne type gik af brug i slutningen af 1800-tallet, men afløstes til dels af foreningsfester i forsamlingshuse og lignende.

Julelys

Lys til brug i julen. Specielt om særlig tykt, hjemmestøbt lys der står på bordet juleaften. Normalt var der to lys på bordet juleaften.

Julemorgen

Juledags morgen. Ifølge folketroen skulle køerne julemorgen gnides på tænderne med sod og salt (og malt) for at tænderne ikke skulle gå løse.
Eksempel: "Julemorgen skal Manden i Gaarden tidligt op og vande sine heste; thi hans Heste vil da blive de bedste i byen".
Julemorgen fik man ofte noget særligt til davre. I stedet for grød eller øllebrød fik man fx kogt, sødt øl og hvedebrød med smør. Eller ølkage dvs. hvedebrødsterninger med varmt, sødet øl.

Julemærke

Især i forbindelse med "tage julemærker". Udtrykket blev brugt om de vejrvarsler man tager ud fra vejret de 12 juledage, fra 1. juledag til helligtrekonger. Vejret 1. juledag varsler vejret i januar, 2. juledag februar osv.
Udtrykket blev også brugt om de 12 mærker der tegnes med kridt på en loftsbjælke, og som angiver vejret de enkelte juledage.

Julenat

Natten mellem juleaften og juledag. "Unge mennesker gik ud julenat og skød bøsser af for folks huse".
I folketroen sagde man at man ikke måtte lade ploven står ude julenat, for så kom Jerusalems skomager og hvilede sig. Tilsvarende måtte fiskerne ikke have redskaber ude.

Julepølse

Madret bestående af en mørbrad (eller andet skært kød) med medisterpølsemad udenom og med en isterhinde som "pølseskind". Julepølsen saltes omkring en måned, koges derpå og spises til brød.

Julerente

Ydelse i madvarer som en gård giver til jul. Det gives til gårdens tjenestefolk og faste husmand som en del af lønnen. Gives også til landhåndværkere (smed, væver, skrædder), klokkeren, degnen og undertiden også til præst og jordemoder.

Julesommer

Mildt vejr ved juletid.

Julestud

Figur i julestueleg der har karakter af et skuespil. To karle med et hestedækken over sig er "studen". Studen købes af prangeren og slagtes.

Juletræ

Grantræ der tages inden døre til jul og pyntes med lys og fx hjerter, kræmmerhuse og flag. Juletræer blev først almindelige på landet omkring 1900 i private hjem, men havde dog været kendt af mange fra omkring 1880, undertiden tidligere, fra juletræsfester i skoler, i forsamlingshuse og på højskoler.

Juletærsker

Person der tærsker i julen. Kunne også bruges om det at alle taler i munden på hinanden ved en sammenkomst i julen.

Juletønde

Tønde hvor juleøllet opbevares. Ifølge folketroen skulle man slå kors over gammeløllet og over juletønden "ellers tog Nisser og Højfolk Øllet og kom Vand på Tønden i stedet".

Juleærinde

Om det der indkøbes til husholdningen i anledning af julen.
Eksempel: "Nu har jeg betalt mine Skatter og Renter og alt, hvad jeg skal, men nu har jeg heller ikke en Skilling til at købe Juleærinder for".