"Dialekt i periferien" [2015-2017]

Medierne proklamerer med jævne mellemrum dialekternes død: Fordi dansk bliver stadig mere ensartet, vil der inden for en forudsigelig fremtid ikke blive talt dialekt i Danmark. Men samtidig er det en helt almindelig oplevelse og almen viden, at der stadig er geografisk betinget sproglig variation i Danmark. Så hvordan hænger det sammen?

Dialekters status

I projektet ”Dialekt i periferien: Bornholm, Vendsyssel og Sønderjylland” undersøgte vi dialekters aktuelle status og brug i tre centrale danske dialektomåder.

De tre lokaliteter

Når man betragter et Danmarkskort, er det tydeligt, at projektets udvalgte lokaliteter er geografisk perifere i et nationalt perspektiv.

De ligger i randområderne af det, der tæller med som dansk jord - i populær tale "Udkantsdanmark".

Hvorfor undersøge periferien?

Sociolingvistikken har typisk været optaget af urban variation, og ikke mindst af variation i byer i en globaliseret verden.

Periferier er derimod sjældent blevet undersøgt i forbindelse med globaliseringen. De anses nemlig ofte for at blive påvirket af urbane normcentre snarere end at være dem, der leder forandringen. 

Men perifere steder kan være de nye normative centre, idet globaliseringen i form af sociale, politiske og økonomiske processer kan føre til, at perifere steder udvikler nye sproglige normer.

Projektets sigte

Hensigten var at udfordre center-periferi-dikotomien, der eksisterer indenfor sociolingvistisk og dialektologisk forskning. I de tre områder har vi udført feltarbejde blandt yngre og ældre sprogbrugere i forskellige situationer i skolen, blandt familien og i online kommunikation.