Lydoptagelse fra Bornholm

Øster Marie Sogn (673). Fortælleren født 1897.

Udskrift af lydoptagelsen

Ja det var et stygt arbejde at varme ovnen for der var jo ingen sådanne trækkanaler som der er nu om tider. Der var en lem, som vi stoppede tornen ind igennem, og så skulle jo røgen komme ud samme vejen, igennem sådan en åben skorsten jo. Og der – røgen den blev jo mest ståendes dernede, de – var jo helt sorte, og varme og sådan noget kom jo óg derud, så det var en hel fæl omgang den dagen vi bagte, alligevel. Men det var jo – vi bagte jo store lispundbrød, kaldte vi det. Ja vi vejede dem jo inte, men de tog - tog det på øjesyn. Så de-.

Hvordan var - hvordan fik De det ud igen, altså tornen?

Se den brændte op. Den brændte op, og så kom gløderne bagefter. Så havde vi en rage som vi ragede den ud. Og det – nå. Vi blev ved at fyre til vi kunne se ovnen inde den blev hvid, og så skulle det flamme. Så skulle det flamme. Og det skulle jo helst være ens over hele ovnen. Og når den var hvid over hele ovnen, og den flammede så passeligt, så skulle den altså være varm nok, til at – tage -.

Til at modtage brødet.

Ja. Og så havde vi en rage, vi ragede alle gløderne ud. Og så havde vi sådan en kost ligesom -.  Det var en – sådanne buske vi skovede i skoven og -.

Enebuske.

Ja nærmest enebørster, hvis vi havde nogle, eller óg brugte vi birkebørster og fejede gløderne ud. Og de gav jo til varme som bare plagen, så at vi blev jo helt svedte udi det. Og så skulle vi jo så have brødene ind, og det skulle gå ret kvikt. For vi havde sådan en skodde, det var et fladt bræt med en lang stang på, som vi skulle skyde ind og – den trak vi så ud, så skulle konerne være der og sætte brød på, og så ind i ovnen med det. Ja. Rugbrødene skulle jo først ind og længst ind, og så skulle jo stegen óg. Sigtebrød og hvedebrød de skulle vente lidt, for de måtte inte blive bagte straks, for så blev de – for der var for varmt. De skulle jo vente til lidt bagefter. Så det -.

Hvordan lukkede De ovnen?

Ja -.

Var der en lem eller en-?

Nej vi havde -. Vi havde -. Ja en lem kan vi -. Vi havde en låge, kan vi godt sige det var – en låge vi satte for, så -. Og så satte de en pal imod på skrå, så det inte styrtede ned, og så klinede de med ler rundt omkring skodden.

Det er på den gamle måde.

Ja. Så det blev tæt. Så – for varmen måtte jo inte komme ud. De skulle være tæt. Og det blev den jo óg når den blev klinet med sådan vådt ler, i al fald. Og -.