Lydoptagelse fra Sydsjælland

Øster Egesborg Sogn (611). Fortælleren født 1889.

Udskrift af lydoptagelsen

Ælte, det har du ikke været med til?

Nej men trille brødene. Det blev slået op i sådan en kugle. Og så trillede vi det, til det fik den passende størrelse til et brød.

Men hvem æltede så?

Ja det gjorde vor moder.

Men det begyndte de med dagen – eller aftenen i -?

Aftenen i forvejen, ja.

Hvad foregik det i? Havde I et trug?

Det var – ja det var et dejtrug.

Og I kaldte det at ælte? Hvad bestod dejen af? Hvad var det for brød?

Det var itte uden rugbrød vi bagte. Ja og så bagte hun jo sommetider en - kage - et franskbrød. Eller hvad kaldes sådan noget? En hvedekage kaldte vi det dengang. Men det var jo itte så meget, der blev lagt af sådan noget.

Det var luksus mere?

Ja.

Så lavede I ti brød af -?

Ja, en halv snes brød.

Hvordan var formen? Var de sådan runde eller -?

Hvad?

Hvilken form havde de?

Jamen de lignede rigtige brød, ligesom de gør endnu. De trillede jo den - dem til de fik den passende størrelse.

Og så skulle ovnen gøres varm?

Ja det skulle vi jo begynde på først. For den – der skulle da brænde – det skulle da brænde – det skulle da brænde nogen timer, rigtig blusse. Og det skulle vare til ovnen blev klar, til det blev klart derude. Og så havde vi jo en rage til at trække det sidste ud med.

Så havde I noget til at til at skubbe brødene ind med? Hvad –

Ja hvad kaldtes sådan én? Den kaldtes en grissel. En grissel. Har du hørt det før?

Ja. Det hedder forskellige ting rundt omkring i landet. Men en grissel det har jeg hørt. Det var altså et langt -?

Ja det var det. Og så kunne brødet stå derpå. Og så – sætte det ind og så passe, at det kom til at stå lidt op til de andre. Og så et snuptag og tage den.

Nu sagde du ovnen var klar. Hvordan kunne man vide det?

Ja det det blev den altså – den blev altså helt helt klar derinde. Ellers var der itte varme.

Hvad fyrede I med?

Ja vi fyrede med rigtigt – rigtigt bøgebrænde. Der blev taget fra til bagebrænde. Det var jo sådan lange stykker. Favnestykker.

Hvordan så selve ovnen ud?

Ja den var hvælvet.

Og muret?

Muret ja. Ja der var meget i en bageovn. For jeg har været med at rive den ned. Ja jeg var så glad vi skulle rive bageovnen ned. Men jeg var ligeså ked af det, inden vi blev færdige.

Nå med at rive den ned?

Jaha. For det var ikke til -. Min broder han havde – han måtte bruge stemmejern, og han måtte bruge alt. For det var brændt sammen, så det var slet itte til næsten at skille ad. Og jeg skulle køre det væk. Og -.

Men hvorfor rev I den ned? Havde I fået -?

For det vi ville have lidt mere plads. Og så købte vi jo brødet hos bageren. Og så var det forbi med at bage.

Hvornår holdt I op med at bage i den ovn der?

Ja det var – det er da ligegodt mange år siden.

Efter århundredskiftet? Ja.

Ja det – ja.

Selvfølgelig ja.

De brød, hvor blev – hvordan opbevarede I dem?

Brødene? De opbevarede vi på loftet. De blev sat på enden i et dejtrug – og så hyllet – noget over. Det var det hele. Og jeg kan huske sommetider der var – når der var nogen og kom, telefonmænd og sådan nogen, så skulle de smage brødet. Og den ene han var så stolt af, at han havde smagt brød, som var tre uger gammelt. Det var jo nyheder sådan.

Men var det lidt gammeldags, at I bagte hjemme dengang?

Ja det var det da.

Det var ikke almindeligt?

Nej.

Hvordan smagte det?

Det smagte ualmindelig godt.

Hvor længe kunne det række?

Åh det ved jeg såmænd itte. Det varede vel en tre ugers tid vel.

Og så måtte I til det igen.

Og så sommetider blev der jo en plet på. Og så måtte vi jo skære det af - at det blev muldent. Muldent – muggent – nej jeg ved itte, hvad det –

Muldent ja.

Ja. Ja der blev – det måtte vi jo så skære af så mange. Og så havde vi jo ellers høns og grise og -. Hvis itte vi kunne bruge det til andet, så kunne vi smide det ud til hønsene. Så kunne de æde hvad de ville af det.