Lydoptagelse fra Vendsyssel

Brovst Sogn (1283). Fortælleren født 1896.

Udskrift af lydoptagelsen

Har De været med til at bage også?

Jaja. Jaja jaja.

Har set Deres moder altså.

Uha ja. Det – det var alt-. Vi fik altid en halv tønde. Vi var jo mange og der skulle jo meget brød til. Så – så det blev malet, brødkornet.

Ja molet (dialektens udtale).

Ja molet, ja. Ja. Undskyld. Det blev molet ja. Og to gange igennem kværnen. For det skulle jo være pænt. Det skulle jo itte være for grovt. Det skulle være godt fint malet når det skulle -.

Altså på møllen?

På møllen ja. Når så det kom hjem, så havde vi et dejnetrug. Ja det var nok omtrent samme længde og samme bredde som bordet der. Og så så så sådan en højde. Det det blev det så puttet i. Og så kom der jo noget vand og noget derpå, og det var altid min fader som skulle ælte dejen, til rugbrød. Ærmerne blev jo smøget op (lige til) og hænderne blev vasket. Og så ??. Og det blev æltet godt sammen indtil det var sådan en helt sej masse. Så skulle det slås op, i brød. Det var jo nogen kager så -.

Skulle det ikke stå natten over?

Jo det skulle. Men – men så om morgenen – det var om aftenen det blev æltet, eller dejnet sådan. Så – så om -.

De sagde dejnet

Ja dejnet. Ja. De kaldtes dejnetrug. Så – det var så - når det blev så æltet der om aftenen, så blev det hyllet sådan lærred – noget af en sæk – derover. Så lå det til om morgenen tidligt. Så skulle fader op og slå brød op, som han sagde. Laves i kager. Og det var sådan tolv – fjorten – femten kager hver gang der. For det var itte sådan til enhver tid vi (kunne) gøre det. Og de – de blev lavet i pæne - . De både blev trillet og – det var jo sådan, det var i pæne brød og sat ind. Så stod de sådan et stykke tid. Og så skulle ovnen jo fyres op. Det var altid om – om vinteren så skulle vi i skoven og hente – vi kaldte det ilding. Det var sådan noget kvas. Det blev – om vinteren så blev det kørt hjem fra skoven, og det blev hugget i stykker, i sådan nogen ris på denher længde. Og så bunden ligesådant halmbånd ?? og derom, og så kom det på loftet. Så – så skulle vi have sådan nogen – tre-fire stykker ned fra loftet når vi skulle bage. De skulle så – det var altid min fader der fyrede op. Det var en stor bageovn. Det blev så sat ild til dether - .

Hvordan blev det anbragt derinde?

Det blev bare smidt ind med –

Ind på essen eller -? På essen eller arnen eller hvad kalder De det?

Ja vi kaldte det arnen. Det blev – sådan en stor dør der var ind til.

Ja hvad var der for der?

Ja det var en almindelig jernlem der var -.

En jernlem.

Ja. Men den stod jo nu åben hele tiden så længe vi fyrede for den – dether ris det skulle fyres ustandselig med det ind - indtil arnen den var hvid. Når den var hvid så var så var ovnen varm nok til at -. Og så skulle brødet ind. Så havde vi sådan – selvfølgelig så skulle jo først asken ud. Vi havde sådan en rage. Det blev raget ud med med den. Og så havde vi en skodde, kaldte de det. Det var sådan en plade med et langt skaft. Den blev brødet så sat på og så blev det - . Det første det blev sat et lys i, et tællelys i kagen, det var det første der blev sat ind. Den blev sat så helt ind med – skoddet helt ind ? i et hjørne af ovnen. Så kunne vi nemlig se at sætte de andre ind, når lyset det var derinde. Og så efterhånden når de var så sat ind alle sammen, så blev der lukket. Og så skulle de bage –

Blev der lukket bare ved at sætte ovnen for – eller –

Nej ved at – lemmen.

Ja lemmen. Men blev der klistret noget -?

Nej. Slet ikke. Nej nej. Slet ikke.

Den kunne nok holde?

Uh ja, den var helt tæt. Når det havde så stået i en times tid – ja så – så imens så ha- så havde min fader lavet – dejnet til sigtebrød også. Det skulle nemlig ikke bage så længe. Når det var så – når rugbrødet det havde stået inde i ovnen en times tid, så skulle – så skulle sigtebrødet ind, for at det kunne blive færdigt på en gang. Og det var sådan en ti-tolv rugbrød og ligesådant en halv snes sigtebrød, der blev bagt på en gang. Så havde vi brød til både en måned og måske fem uger.

Og sigtemel -?

Ja det var altså rugsigt. Det var også malet oppe på møllen, og så var det sigtet. Han havde noget han k- ja hvad kaldte de det? Pille – pille – det skulle pilles og sigtes, skallen eller klidet sådan – det blev pillet af.

Ja. Derved blev det finere.

Jaja. Det blev – det blev pænt hvidt mel.

Men det var altså rug?

Det var rug ja. Ren og skær rug. Ja. Det var først –

For hvede?

Ja hvede det kunne de itte avle her. Nej det kunne de itte avle på Jylland dengang.

De avlede det heller ikke.

Nej. Der var ingen der avlede hvede dengang. Det – det gør de nu. Nu er jorden jo blevet bedre. Men det var altså – (uforståeligt) – a kan huske vi børn vi fik altid sådan en klat dej af moder, og den skulle vi lave – vi kaldte det en vak. Det var en and – eller en and. Den blev lavet med hoved og så – så havde vi en almindelig redekam der blev trykket ind på hver side, altså så var der huller i det så, det var vingerne. Sådan en der fik vi børn hver, så den blev sat ind også. Så det var det første ud, så fik vi det – varmt brød der. Det var sådan en vi havde for – det var vores, det var ikke noget der kom de voksne ved.

Og den blev spist eller –

Uha. Den blev – den blev ædt lige med hud og hår og det hele. Der var itte noget hverken af smør eller andre ting.

Nej nej, men det fik heller ikke lov at stå altså.

Nej nej. Og der var sat et par øjne i. Og det var et par - par rosiner, som var sat ind, og det var øjne. Det var – det var jo en særlig lækkerbisken, når vi skulle spise øjnene.

Ja det er klart.