Bagning i den murede bageovn

Helt frem til år 1850-1910 anvendtes store murede bageovne til brødbagning i Danmark. Brødfremstillingen havde sine egne faste rutiner lige fra lægning af dej aftenen før til klargøring af ovnen og rækkefølgen af bagningen.

Brødene sættes i ovnen. Gengivet efter I.C. Stockholm: Det, som forsvinder (1924).

Hvordan så bageovnene ud?

I de gamle bygninger på frilandsmuseerne kan man i dag se de store murede ovne. De er bygget, så man kunne fyre i dem fra en åben skorsten, enten køkkenskorstenen eller bryggersskorstenen - afhængigt af husets indretning. Og de er så store, at de undertiden rager uden for bygningen, især i smalle huse.

Hvad bagte man?

I de store murede bageovne bagte man brød til eget forbrug, i reglen rugbrød og sigtebrød, men ved særlige anledninger også hvedebrød (hvedekager som det hed mange steder).

Bagningen foregik således

Dej til rug- og sigtebrød blev lagt aftenen før bagedagen, og man lod dejen hæve om natten og formede brødene om morgenen.

Manden fyrede i ovnen om morgenen. Han lagde et bål til rette i ovnen og lod det brænde til ovnen var så varm, at det sorte sodlag var brændt væk – den sorte mand var ude, og ovnen var klar, dvs. lysende.

Gløder og aske blev dernæst raget ud med en rage, ovnen blev fejet med en kost, og brødene blev sat ind på en brødspade. Brødspaderne kaldtes noget forskelligt i forskellige dele af landet.

Rugbrødene kom først ind og skulle bage ca. tre timer. Efter ca. én time kom sigtebrødene ind, og efter endnu én time hvedebrødene. Under bagningen var ovnen lukket med en låge eller lem.

Tværsnit af en muret bageovn fra Sønderjylland. Typisk kunne ovnen være ca. 2 meter dyb og 1½ meter bred. Tegning fra Afdeling for Dialektforsknings samlinger (Løjt Sogn).

En udførlig beskrivelse af bagningen og bageovnen findes i Ømålsordbogen i artiklerne bage og bageovn.