Ovnen er klar: "Den sorte mand er ude!"

At ovnen var klar til bagning, var genstand for nogle af de mere pudsige dialektale udtryk. Nogle af dem refererede tilmed til Satan.

Ovnens skift fra sort af sod til hvid- eller rødglødende

Et kig ind i en gammel muret bageovn.

Når man fyrede i den store, murede bageovn, blev den sort indvendig af sod. Men når ovnen blev meget varm, brændte det sorte lag væk, og ovnen blev hvid- eller rødglødende. Den var da varm nok til at sætte brød i.

Forskellige dialektale udtryk

På Øerne (og sporadisk i Jylland) sagde man da, at ovnen er klar, hvor klar betød lysende eller glødende. I beretningerne fra Bornholm og Vendsyssel siger fortællerne, at ovnen var varm nok, når den var hvid, men det er formentlig ikke et fast udtryk.

I Vendsysselsk Ordbog fortælles det, at man slog skodden (et langskaftet bageredskab) mod ovnens væg og loft, og hvis det gnistrede, var ovnen varm nok.

Satan, katte, kællinger og "Den sorte mand er ude!"

I store dele af Jylland (og sporadisk på Sjælland og Fyn) var det almindeligt at sige, at den sorte mand er ude, når ovnen var klar. Og man talte om, at man skulle drive eller jage den sorte mand ud. Den sorte mand er en omskrivning for Satan.

På Fyn kunne man også tale om at drive eller jage katten ud – og katten er en af Satans skikkelser. Og på Vestsjælland var det nogle steder troldkællingen, kællingen eller trolden, der blev drevet ud.