Lydoptagelse fra Sønderjylland
Øster Løgum Sogn (3204). Fortælleren født 1896.
Udskrift af lydoptagelsen
Og æ bagen det kan du da vist óg hugse – I bagte i den store ovn.
Jo. Men det - er det itte snart for langt at fortælle alt?
Nej nej.
Det er ikke for langt nej.
I lavede først – først dej?
Jah - nej først kom en – en halvt hundrede pund rug det kom jo ned til æ mølle og blev malet.
Ned på æ Runde mølle.
Ja ned på æ Runde mølle. Vi har altid fået malet på æ Runde mølle.
Ja.
Og så kom det – alt det - det mel det kom så ned i æ bagetrug at ligge. Og så tog vi – og så delte vi det i tre dele. Én del og så én del og så én del. Og den første del, den blev lavet den første dag. Nej de to dele blev lavet den første dag, den sidste del, den blev – skulle vi have den næste dags morgen. Og så tog vi jo et timse – et si – ja et timse, og der kom det rugmel – det sigtede vi så igennem - noget, te vi skulle have til rugkager. Og så lavede moder om aften en stor gryde mælk og gær og så det rugmel der, det gav den herligste sigtekage man kan tænke sig.
Og så - så - ven det så var delt i tre dele, så tog vi de to – de to dele dem tog vi sådan hen, og den anden del kom vi til den side. Og så havde vi jo en surdej fra den anden gangs bagen. Det var jo surdej der var kommet i et stort fad. Og det kom så derned at ligge, og så hentede vi en hel masse varmt vand, og det maste vi så denher surdej ud i. Og så tog vi to dele rugmel, og de blev vi så ved at ælte i, sådan til det sidst var en rigtig fast dej te det sådan kunne -. Og så glattede vi den kønt med æ hænder, og så lavede vi sådan et kors på den.
I lavede kors ind i æ dej – i æ brøddej. - itte kors i æ surdej óg?
Nej.
Nå.
Og så tog vi det andet – det tredje – det sidste, så tog vi alt det mel (uforståeligt) den dej. Og så havde vi en en dyne – en langpude som vi havde i æ seng før. Det kender I da nok, itte? Ja du gør det da godt nok.
Ja ja.
Den blev - . Nej først lagde vi en lagen over. En ren lagen.
En ble.
En ble, ja. En ren ble. Og så denher – dether hoveddyne – ovenover. Sådan stod det til den næste dags morgen. Så – og så kom vi dether mel til side, og så begyndte vi så langsomt med sådan i små stykker at ælte det. Igen. Og sådan æltede vi det tre gange. Så kunne vi først begynde at lave brød. Og dem slog vi så sådan op i æ - i æ bagetrug – tog sådan et stykke og lavede til rette og så slog vi det sådan op i æ bagetrug.
Og alt ilag var der tændt i æ ovn.
Da var der tændt i æ ovn. Da brændte det inde i æ ovn.
Ja. Så længe til – æ -
Ja så længe til - ja.
Æ sorte mand var ude.
Ja. Så længe til æ sorte mand var ude. Ja. Så blev alle æ gløder raget ud. Og så fik – havde vi en våd sæk og så en rage, og den blev æ hele ovn udvisket med.
Æ (= jeg) mener te I ragede ud til begge sider, og så kom det ind på en hærvel.
Ja, det gjorde vi da óg. Det var på en – vi gistnede det jo.
Ja gistnede.
Ja sådan en – en lang én. Og der blev de – vi kunne have seks på vores, sådan sat på skrå.
På æ hærvel.
På den hærvel. Og den blev så sat ind i æ ovn, til de sådan kunne begynde at se – til den begyndte at blive brun. Så tog vi den ud, og så vendte – og smurte den med – med noget af det dej, vi vi havde -.
Nå. Æ (= jeg) mente den blev smurt med stråg.
Nej. Ikke æ brød.
Nå
Og så ven vi - . Vi havde taget noget af – af æ brøddej. Og dether – og noget af det mel. Det havde vi lavet sådan en lind grød af. Og det blev så sådan smurt med. Så vendte vi dem om på den anden side, og så kom de ind igen. Og så stod de derinde en ti minutter, og så kom de ud igen, og så kom de hen at ligge på æ bord.
Stod de kun inde i ti minutter, sagde du?
Ja. Det varede itte ret længe.
Det var lidt – det var kort.
Men de var da itte – de var da itte bogen?
Nej så skulle de først ind og bages. Så blev alt æ - så blev alle æ gløder raget ud af æ ovn. Og så havde vi sådan en hærvel, kaldte vi den, og den – den kom vi så en – nej ikke en hærvel -
En skydsel.
Nej. Ja en skydsel den havde vi da til at sætte æ brød ind med. Ja det andet det var sådan en en rage.
Nå ja.
Sådan et langt skaft og så – med sådan en rage på, og den rage den ragede vi alle æ gløder ud med.
Så viskede I æ arne –
Så viskede vi med denher våde sæk, for te det kunne blive en køn ren bund.
Ja.
Og så blev deher brød, så blev de vendt hen på æ bord, og så blev der skåren sådan tre snit i dem. Og så tog vi noget af dether stråg, som du sagde, hvad vi havde, og smurte den over. Og så kom de på denher skydsel, og så satte vi sådan én og én ind ad æ gang og så i en rundkreds.
Så lavede vi jo de hvedekager, hvad moder havde lavet om aften, det æltede vi så op og æ rugkager, og så lavede vi dem, og så satte vi dem ind ibagefter.
Nå, I satte dem itte ind samtidig så?
Nej nej. Vi skulle jo have æ brød ind først da.
Ja.
Det tog da sådan ti minutter inden vi fik æ kager ind.
Hvad – æ åbning ind til æ ovn – hvad kaldte I den?
Ja hvad kaldte vi den?
Ovnsmund?
Ovnsmund ja. Og en ovnslåge. Æ låge det var en jernlåge.
Og det stod inde på – på æ arne?
Ja det stod inde på æ arne. Og så en – hvedekage og sigtekage, det skulle stå en time. Men æ selve brød det skulle stå to timer. Og så kom de jo ud óg og blev sat hen på æ bord igen. Så stod det der til den næste dags morgen til det var koldt.
Hvor tit bagte I?
Hver tredje uge.
Kunne det ikke ske at rugbrødet det blev skimlet eller sådan?
Det kunne det godt om sommer. Og da måtte vi jo sådan tage det ned og så – da måtte vi så op og have det vasket, i noget lunket vand og have al det skimmel af det. Og så tog moder gerne noget - lidt mælk eller hvad hun havde, og så satte vi det lige ind i en lille ovn oppe vi havde i æ skorsten.
Nå.
Sådan te det blev lunket igen, så det blev mere frisk.
Så var æ mug af det.
Ja. Men det var itte så godt så.
Fortællinger om bagning på dialekt
Kommentarer og ordforklaring
Fortælleren taler om brød = rugbrød, rugkager og sigtekager = sigtebrød (af sigtet rugmel, hævet med gær), hvedekage = hvedebrød. Det svarer til den gamle sprogbrug på egnen. Se kortet over ordene brød og kage.
Ordforklaringer, i alfabetisk orden:
- arne = bund i bageovn
- bagen = bagning
- bogen = bagt
- ble = lagen (den oprindelige betydning af ordet)
- dyne = dyne eller pude
- gistne = holde de smurte brød hen til ilden eller gløderne i bageovnen (inden bagningen) for at få dem til at hæve bedre og give dem en smukkere skorpe
- hoveddyne = hovedpude
- hugse = huske
- hvedekage = hvedebrød, franskbrød
- hærvel (udtalt hærrel) = redskab til at sætte brød på, når man gistner dem, kaldes andre steder gistnebræt eller gistnefjæl
- ilag = imens
- langpude = aflang pude (brugt under lagenet)
- óg = også
- rugkage = sigtebrød af rugsigtemel
- sigtekage = sigtebrød
- skydsel = redskab til at sætte brød i ovnen med (se kortet over betegnelser for redskabet)
- æ sorte mand var ude = ovnen var klar (se teksten om når den sorte mand er ude)
- stråg = råmælk
- te = at
- timse (her vist udtalt kimse) = håndsigte
- udvisket = renset ud (se viske)
- ven = når
- viske = rense, tørre noget (med en klud eller andet)
- æ = jeg (hedder også æ i Thy, men a i resten af Jylland)
- æ = foransat artikel (æ bagetrug = bagetruget, æ hænder = hænderne)
- å = den oprindelige form af ordet på (og her skrevet på af hensyn til læseligheden)