Lydoptagelse fra Sydfyn
Åstrup Sogn (1054). Fortælleren født 1897.
Udskrift af lydoptagelsen
Ja vi begyndte sådan set dagen før – dagen før. Og det var om aftenen. Og så kom der – blev der -. Dejtruget det lå i bryggerset, med bunden i vejret, for det at vi brugte det som bord til hverdag. Men når vi så skulle bage, så blev det vendt om, og så blev der først hældt vand i, og så kom fader ind med en sæk rugmel, og det blev hældt i og og blev kørt rundt i det, sådan at det blev sådan godt jævnt. Og så havde vi noget surdej, som at det var gammel dej fra – fra forrige bagning. Og det var blevet gemt i – lagt ned i et fad og dækket til og blev sat i kælderen. Og det blev så taget op, og det blev blandet i i dejtruget, i dejen, og så begyndte vi jo at dejne. Og det var sådan at - den skulle jo være temmelig fast, og så skulle det kunne sige svup, når vi satte hænderne ned i den. Og det blev vi jo så ved at dejne i dether, indtil vi mente at nu var det hele blandet godt sammen. Og så – ja der var óg kommet salt i. Og når så at vi mente, at nu var det tilpas det hele, så blev det dækket til, og så skulle det stå til næste dags morgen.
Og så næste dags morgen – det første vi begyndte på, det var fader der kom ind og - og skulle have tændt op i ovnen. Og han kom ind med et knippe – nogen knipper risbrænde og stak op i ovnen. Og så blev han ved at fyre der, indtil at ovnen var varm nok.
Hvordan kunne han se det?
Det kunne han itte sådan se, men – det var sådan de vidste jo nogenlunde hvor længe at det varede hver gang for at få ovnen var. Fra den ene gang til den næste. Så det stod han altid for. Og når så at han mente at nu var ovnen varm, så kom han med en stor skraber. Det var sådan et langt skaft med et stykke jern på for enden, sådan at der – når han stak den ind i ovnen, så kunne han rage alle deher gløder ud, foran for ovnen. Og når han så havde fået alle gløderne raget ud, så hældte han vand på – på dem, for ellers så kunne han jo itte komme derhen igen. For den skulle jo gøres ren igen og fejes efter med en stor riskost, at der var – havde været – ligget i blød fra dagen før, for ellers gik der jo ild i den. Og så tog han den ind, og så fejede han den. For al asken den skulle jo óg ud, for ellers kom det jo i brødene. Og det kunne træffe sig at der kunne være et trækul i den nedenste skorpe. Men ellers så – den var jo næste altid fin ren. Og når han så havde fået al asken fejet ud, så var ovnen jo klar.
Og så var – skulle vi hen - . I forvejen havde vi æltet dejen godt igennem, der om morgenen. Og så skulle vi hen og lave deher brød. Og så tog vi jo sådan nogen runde klumper – op og og sådan rullede dem i hånden, og så siden havde vi et langt bord, at vi så – sådan et langt bord, at vi så lagde dem hen på, og så glattede vi dem og trykkede dem flade, sådan de blev langagtige. Og så lå de derhenad - efterhånden som vi nu fik dem ordnet, så lå de derhenad på dether bræt. Og og så havde vi en lille smule – lidt dej at vi så havde rørt op, sådan at det var li – temmelig lindt. Og så skulle alle brødene gnides med denher dej for at sætte rind på, og – og sådan den skulle blive lidt hård, men ligegodt itte hårdere som at den var til at skære i.
Og når det så var gjort, så kom moder og skulle sætte dem ind i ovnen. Og da havde hun sådan et langt – et langt skaft med en rund træplade på, at hun lige stak ind. Den hed skytsel. Og den stak hun lige ind under brødene og tog – sådan fik dem sat på den. Og så satte hun dem op i ovnen. Det var altid hendes arbejde at sætte dem op i ovnen. Og de skulle jo sættes sådan temmelig bestemt, for de skulle jo være så mange som muligt der. Og de skulle jo stå temmelig bestemt. Når hun så var færdig med det, så havde vi jo så tit – hvis der var itte så stor en bagning, så skulle vi have bagt franskbrød tilligemed. Og da havde hun jo dejnet franskbrød om morgenen at der var klar hævet. Men de skulle itte sættes ind før at at brødene havde stået en vis tid, rugbrødene havde stået en vis tid, for ellers så fik de det for varmt. Og når det så var sådan tilpas, så blev alt dether franskbrød – eller hvedebrød hed det nu dengang – så blev de sat ind og og bagt.
Og – mens jeg var barn, da har hun sådan mange gange lavet sådan nogen små runde boller, balder kaldte hun dem, at hun så siden satte ind. Og så når at de var bagt, så fik vi dem ud og fik dem skåren igennem og fik smurt smør på. Og det var jo en hel herreret. Ja.
Så fortalte du jo om hvor I lagde brødene, når de var -.
Ja, når at de – de skulle – rugbrødene – rugbrødene de skulle bages i tre timer. Og når de så var bagt, så tog hun dem ud, igen med skytselen. Og så blev de lagt ind på en seng, på en ulden overdyne. Og de skulle ligge med med den underste rind opad.
Nå sådan.
Ja. De skulle altid ligge med overrinden ned mod mod dynen. Og der skulle de så ligge og dampe af. Og når de så var kolde – helt kolde – så kom de i nogen - nogen hjemmelavede sække, og så blev de hængt op på loftet over – de blev bunden sammen to og to sække, sådan – oppe i munden. Og så blev de hængt over en stang deroppe, sådan at - at de k- der kunne komme luft til dem. Og de måtte jo itte mugne. Så derfor skulle de jo hænge deroppe under taget, sådan at de kunne tørre, og de måtte itte blive for tørre ilejn. Så det var jo óg sådan – noget ved det.
Fortællinger om bagning på dialekt
Kommentarer og ordforklaring
Fortælleren taler om rugbrød og franskbrød. Det er en moderne sprogbrug. Men hun nævner, at man før sagde hvedebrød om franskbrød. Se kortet over ordene brød og kage.
Ordforklaringer, i alfabetisk orden
- balde = bolle (samme ord som i endebalde, røvbalde – om noget hvælvet)
- bestemt = nøjagtigt, præcist
- dejne = lægge og ælte dej til brød
- ilejn = alligevel, dog
- óg = også
- overrind = overskorpe
- rind = skorpe
- skytsel = skydsel (en sideform til skydsel), se kortet over betegnelser for redskabet.
I fynsk har substantiverne tre køn: maskulinum, femininum, neutrum (ligesom olddansk og oldnordisk). I bestemt form ender maskulinumsord på -i, fx ovni = ovnen, mundi = munden.