Brød og bagning på dialekt
Bagning af brød var en omfattende opgave i det gamle landbosamfund, hvor husholdningerne var noget større end i dag. Det foregik i store murede bageovne på gårdene, og selvom fremgangsmåden var stort set ens over det meste af landet, har ordforrådet omkring bagningen og redskaberne varieret på de forskellige dialekter.
Fra murede ovne til komfurovne
De store murede ovne gik af brug i perioden 1850-1910, tidligst i Nordsjælland, senest på Fyn og i Jylland. Man havde da fået komfurer med komfurovne, som man kunne bage i, og man begyndte at købe brød i stedet for at bage selv.
Ovnene var dog i brug så længe, at man ved Afdeling for Dialektforskning nåede at lave lydoptagelser med folk, der enten selv havde bagt i en muret bageovn eller havde set deres forældre gøre det.
Læs andres fortællinger og bidrag med egne
Du kan også finde fortællinger om brød og bagning – og bidrage med dine egne – i Brødbanken på Nationalmuseets website.
Bagning i den murede ovn
På frilandsmuseerne kan man se de murede bageovne, som kan være så store, at de rager uden for bygningen. Læs mere om bagning i de murede ovne
Hvad er en jødelagkage?
I lydoptagelsen fra Vestjylland omtales bagning af "jødelagkager". Hvis du kender til, hvad en "jødelagkage" er eller var, vil vi meget gerne høre fra dig! Læs mere
Den sorte mand er ude!
At ovnen var klar til bagning, var genstand for nogle af de mere pudsige dialektale udtryk. Læs mere om den sorte mand, trolden og den klare ovn
En brødspade på Samsø?
Vores oversigtskort har i en del år manglet oplysninger om hvad en brødspade hed på Samsø i gamle dage, og for at kunne gøre kortet komplet har vi efterlyst oplysninger blandt læsere og brugere af dialekt.dk. I september 2017 blev vi klogere.
Fortællinger om bagning på dialekt
Ordene brød og kage
Ord for brødspader
Betegnelsen for det redskab, man satte brød i ovnen med, varierede også i de forskellige dialekter.
Her kan du se en oversigt over, hvilket dialektord man brugte