Bagning i den murede bageovn
Helt frem til år 1850-1910 anvendtes store murede bageovne til brødbagning i Danmark. Brødfremstillingen havde sine egne faste rutiner lige fra lægning af dej aftenen før til klargøring af ovnen og rækkefølgen af bagningen.
Hvordan så bageovnene ud?
I de gamle bygninger på frilandsmuseerne kan man i dag se de store murede ovne. De er bygget, så man kunne fyre i dem fra en åben skorsten, enten køkkenskorstenen eller bryggersskorstenen - afhængigt af husets indretning. Og de er så store, at de undertiden rager uden for bygningen, især i smalle huse.
Hvad bagte man?
I de store murede bageovne bagte man brød til eget forbrug, i reglen rugbrød og sigtebrød, men ved særlige anledninger også hvedebrød (hvedekager som det hed mange steder).
Bagningen foregik således
Dej til rug- og sigtebrød blev lagt aftenen før bagedagen, og man lod dejen hæve om natten og formede brødene om morgenen.
Manden fyrede i ovnen om morgenen. Han lagde et bål til rette i ovnen og lod det brænde til ovnen var så varm, at det sorte sodlag var brændt væk – den sorte mand var ude, og ovnen var klar, dvs. lysende.
Gløder og aske blev dernæst raget ud med en rage, ovnen blev fejet med en kost, og brødene blev sat ind på en brødspade. Brødspaderne kaldtes noget forskelligt i forskellige dele af landet.
Rugbrødene kom først ind og skulle bage ca. tre timer. Efter ca. én time kom sigtebrødene ind, og efter endnu én time hvedebrødene. Under bagningen var ovnen lukket med en låge eller lem.
En udførlig beskrivelse af bagningen og bageovnen findes i Ømålsordbogen i artiklerne bage og bageovn.
Fortællinger om bagning på dialekt
Ordene brød og kage
Ord for brødspader
Betegnelsen for det redskab, man satte brød i ovnen med, varierede også i de forskellige dialekter.
Her kan du se en oversigt over, hvilket dialektord man brugte